SAMARBEJDE MED MØBELDESIGNERE OG ARKITEKTER

Hos Joiner holder vi meget af at arbejde sammen med møbeldesignere og arkitekter. Der ligger en spændende udfordring i at omforme kreative ideer til et funktionelt og holdbart design i træ.

JOINER SNEDKERI

Når smukt design og smukt håndværk går op i en højere enhed, så skabes der samhørighed og symfoni

Det er måske lidt overdrevet med en symfoni, men vi er ganske glade for de samarbejder, vi allerede har med designere, der har brug for at tage deres designs til næste niveau.

Vi har erfaring i at arbejde både med møbeldesignere, arkitekter og stylister. Her har vi hjulpet med visualiseringsprocessen, hvor vi kan tegne projekter i 2d og 3d tegninger, der kan give en større indsigt i dimensioner og komme med input til samlinger og eventuelle svage punkter i en konstruktion.

Skulle der være behov for yderligere rådgivning, er det også muligt at tilkøbe timer med Helene Bachman, der er uddannet arkitekt og møbeldesigner.

Har du brug for at sætte dine designs i produktion, kan vi både lave prototyper i enkeltformat eller skalere til en større produktion, der er klar til direkte levering i butikkerne.

Vi ved der er mange niveauer i designprocessen, og vi kan også tilpasse os dit niveau. Dog starter det hele med et møde og en kop kaffe.